Hvad er et fjernvarmeanlæg?

Fjernvarme er den typiske betegnelse for varmeforsyning til forsyning af bygninger med henholdsvis rumopvarmning og varmt vand. Den termiske energi transporteres i et termisk isoleret rørsystem, der hovedsageligt er begravet under jorden, men der anvendes også undertiden luftledninger. 

Fjernvarme forsyner primært boligbygninger med rumopvarmning såvel som varmt vand ved at lede varmen fra producenten eller opsamlingsstedet til forbrugeren. Lokal udvikling af individuelle bygninger, dele af bygninger eller små boligområder med deres egen varmeudvikling kaldes også lokal opvarmning. 

Fra 2013 var der omkring 80.000 fjernvarmesystemer over hele verden, herunder omkring 6.000 i Europa. På engelsk kaldes fjernvarme for ”district heating”.

Kraftvarmeværker og kombinerede varme- og kraftværker bruges ofte som varmeleverandører i fjernvarmenetværk ved hjælp af fossile brændstoffer, biomasse eller affald. 

Disse drives i kraftvarmeproduktion og kan således opnå brændstofbesparelser sammenlignet med separat kraft- og varmeproduktion.

Derudover tilføres lejlighedsvis spildvarme fra industrielle processer, geotermisk energi, solvarmeenergi (fjernvarme fra solenergi) og miljøvarme, hvor der udnyttes store varmepumper, til fjernvarmeanlæg.

Fjernvarmeteknologier udvikles konstant. I Europa er for eksempel tendensen mod mere bæredygtige fjernvarmeanlæg med en højere andel af vedvarende energikilder, mindre brug af fossile brændstoffer, mere energieffektive systemer og lavere emissioner af drivhusgasser og luftforurenende stoffer. 

Fra 2017 er fjernvarmeanlæg, der udelukkende drives med vedvarende energi, ikke meget udbredte.

Hvordan fungerer et komplet fjernvarmeanlæg?

Et fjernvarmeanlæg består af forskellige hovedkomponenter, der tilsammen danner det overordnede system. 

Disse omfatter varmeproduktionsanlæg (ofte i kraftvarmeproduktion drevne varmeværker), de fleste af dem med varmt vand drevet fjernvarmesystem, herunder pumpestationer og husstandstilslutning og overførsel stationer, der udsender varme til bygningen varmesystem.

På grund af det uundgåelige varmetab over lange afstande, selv med meget god varmeisolering, og de høje investeringsomkostninger for rørsystemet, er fjernvarme ofte kun egnet til tæt bebyggede områder. 

Fjernvarmenet har normalt stjerneformede fordelingsstrukturer med maksimale linjelængder i området på nogle få 10 km. Det længste fjernvarmerør i Østrig med 31 km er mellem Dürnrohr-kraftværket og den nedre østrigske by St. Pölten. 

I Tyskland bruges ordet ”uværdig for fjernvarmeforsyning” i normal forstadsudvikling, når fjernvarmeforsyning ser ud til at være ulønsom. 

I Skandinavien, hvor fjernvarme spiller en central rolle på opvarmningsmarkedet, drives fjernvarmenetværk også i villaer forstæder. F.eks. Dækker fjernvarme i Danmark omkring halvdelen af ​​det danske varmebehov (pr. 2018). 

En yderligere udvidelse op til 65-70% anses for mulig, hvorimod varmepumpeopvarmning blev betragtet som en billigere mulighed for tyndt befolkede områder.

Varmekilder, der bruges til forskellige fjernvarmeanlæg, inkluderer: kraftværker designet til kombineret varme og kraft (CHP, også kaldet samproduktion), herunder både forbrændings- og atomkraftværker; og enkel forbrænding af fossilt brændstof eller biomasse; geotermisk varme; solvarme; industrielle varmepumper, der udtrækker varme fra havvand, flod- eller søvand, spildevand eller spildvarme fra industrielle processer.

I Danmark blev 62% af alle husholdninger opvarmet med fjernvarme i 2013, og fjernvarmeforbindelser findes næsten udelukkende i byområder. 

Der var i alt ca. 1,6 millioner husholdninger med fjernvarme i Danmark sammenlignet med omkring 400.000 husstande med naturgasopvarmning og 314.000 husstande med olieopvarmning. 

Cirka 30.000 husstande brugte varmepumper installeret i huset. I nye bygninger i Danmark må der ikke installeres nogen gas- eller olieopvarmning siden begyndelsen af ​​2013. Forbuddet mod eksisterende ejendomme har været i kraft siden 2016. 

Siden forbuddet er salget af varmepumper steget markant. At finansiere den danske energiovergang Siden begyndelsen af ​​2013 har forbrugerne betalt et “forsyningssikkerhedsgebyr”. Det skyldes næsten alt brændstof og vil gradvist stige i de kommende år.