I dag er der et stort skift i gang, relateret til det industrielle energiforbrug. Traditionelt er energi blevet betragtet som en omkostning, en regning, der skal betales, og en udgift, der skal kontrolleres.
De virksomheder der klar til fremtiden, er dog modnet en del, ift. Deres perspektiv på energi og er begyndt at omlægge deres produktion og fremstilling, for at udnytte energien som et ”råmateriale”, en stærk ressource, der kan bruges til at eksponentielt vækste og opretholde forretningens sikkerhed og stabilitet ud i fremtiden.
Både store og små virksomheder er nødt til at vide nøjagtigt, hvor meget værdifuld energi der bruges, hvilket man kan spore på forskellige måder. Ved at holde øje med disse data om energien, kan man tilrettelægge virksomhedens produktion og fremstilling således, at man kan bruge energien så smart som muligt.
Virksomheder bliver i dag også konfronteret mere og mere, med udfordringen om at opretholde egenkapitalen og virksomhedens omdømme i god orden, grundet øget opmærksomhed fra bevidste forbrugere og større detailhandlere, der distribuerer deres produkter.
Store detailhandlere som f.eks. Wal-Mart i U.S.A., er begyndt at bedømme leverandører ud fra data, der sporer et produkts miljøpåvirkning i hele forsyningskæden, hvilket oplyser forbrugerne om virksomhedens sociale- og globale ansvar.
Forbrugere bruger lignende systemer for at være mere opmærksomme på energiforbruget, når de beslutter hvilke produkter de skal købe. Desuden deltager organisationer i frivillige programmer til rapportering af drivhusgasser og andre bæredygtighedsinitiativer, såsom Carbon Disclosure Project, der skaber internimperativer til kontinuerlig forbedring af energiforbruget for at forbedre rapporterede målinger.
Som et resultat skal producenterne bedre styre energien, der bruges i deres produktionsprocesser, og forberede sig på muligheden for kulstofmærkning og andre begrænsede målinger af energiforbruget på enhedsniveau.
Nogle producenter har en en-dimensionel opfattelse af, at industrielt energiforbrug er uundgåelige omkostninger ved at drive forretning, der kun kan styres ved at bruge mindre energi. Progressive producenter, søger svar på styring af energi som en del af en tredimensionel udfordring: Mindre, billigere og optimal.
Noget af energien bruges til anlægsdrift, såsom opvarmning, afkøling og belysning, og er ikke bundet til en bestemt proces eller operation. Typisk bruges imidlertid størstedelen af energien, der kommer ind i anlægget, til at drive maskiner, til at omdanne råmaterialer til mellemprodukter, til at generere damp eller til at lette produktionen.
Hvis det bruges ineffektivt, kan en fabriksleder foretage adfærds- og programmeringsændringer for at bruge energien mere produktivt. De kan bruge mindre energi – for eksempel ved at planlægge produktionen på en smartere måde, drage fordel af mere effektivt udstyr eller designe forbedringer, såsom genanvendelse af spildvarme til deres processer.
De kan også bruge billigere energi – ved at styre hvor, hvordan og hvornår energien bruges for at udnytte den, når den er mindst dyr, f.eks. i perioder hvornår den er billigst.
Den tredje, mest sofistikerede dimension, er at optimere energiforbruget for at opnå produktionsgasser på den billigste og mest rentable måde, mens de mange variabler, der følger med fremstillingen, afbalanceres.
Med andre ord kan de aktivt styre deres energi som en af mange input til den samlede produktionsligning. En sådan sofistikeret opfattelse er umulig, hvis energien simpelt betragtes som anlægsomkostninger.