Et biomasseanlæg er et kraftvarmeværk som anvender biomasse som brændsel. Ved forbrænding af biomasse som for eksempel træflis eller halm kan et biomasseanlæg effektivt udnytte rester fra landbrug og produktion.
Biomasseanlæg udgør en vedvarende energikilde, som til en vis grad repræsenterer en større bæredygtighed end fossile brændstoffer så som olie eller kul, idet der er tale om restprodukter. Biomasse skal ikke importeres fra udlandet, men kan hentes direkte i vore egne landbrug, skovdrift og lignende industrier.
Derfor spiller biomasseanlæg en afgørende rolle i forhold til reduktion af den samlede CO2 udledning på landsplan.
Biomasse er en fælles betegnelse for de organiske materialer som anvendes i biomasseanlæg.
Som energikilde hører biomasse til den type, der betegnes som vedvarende, og kan bestå af alt fra energiafgrøder (for eksempel majs, raps og sukkerroer) eller restprodukter fra landbrug og skovdrift (halm, græs med videre) samt biogent affald.
Ved anvendelse af restprodukter fra savværker og øvrig produktion udnyttes ressourcerne optimalt, hvilket igen bidrager til biomasseanlæggets bæredygtige profil.
Når afgrøder dyrkes med henblik på forbrænding i biomasseanlæg foregår såvel dyrkning som produktion under kontrollerede og bæredygtige forhold. På den måde undgås risikoen for påvirkning af biodiversitet og luftkvalitet i videst muligt omfang.
For at biomasseanlæg skal kunne fungere som en bidragyder til reduktion af det samlede energiforbrug ved produktion af varme er det vigtigt til hver en tid at sikre den effektive udnyttelse af brændstofferne – og dette gøres primært ved at sørge for at der udelukkende anvendes state of the art udstyr i form af moderne kedelanlæg.
I Europa er det inden for de seneste tyve år blevet mere og mere udbredt at ombygge konventionelle kulfyrede kraftværker til enten det man kalder samfyring eller til ren fyring med biomasse. Samtidig bliver der løbende opført nye kraftvarmeværker særligt designet til udelukkende at fyre med biomasse.
Der er mange fordele ved at omlægge eller nyopføre kraftværker tilpasset biomassefyring, idet man derved sikrer kraftværkets bæredygtighed og samtidig får adgang til at fyre med en vedvarende energikilde. Og så kan man samtidig glæde sig over at udnytte restprodukter og affald fuldt ud.
Når et kraftvarmeværk omlægger sin fyring fra eksempelvis kul til biomasse vil dette skift typisk kræve moderniseringer i de anvendte biobrændsel kedler. Dette skyldes at biomasse så som halm kan svinge meget i kvalitet, og dermed stiller store krav til kedelanlægget.
Kedelerne skal være særligt fremstillet til at håndtere fyring med overskuds halm, som kan tære meget på konventionelle anlæg. Derfor vil der være tale om en her og nu omkostning ved omlægning til biomassefyring, men denne vil hurtigt være tjent ind på såvel den økonomiske som på den klima og miljømæssige konto.
Biomasseanlæg er lige for tiden den mest miljø og klima venlige løsning når det handler om bæredygtig produktion af fjernvarme.
Ud over det at biomassefyring er mere effektiv end fyring med kul eller olie har vi som nævnt adgang til alle fyringsemnerne inden for landets grænser.
De små lokale biomasseanlæg rundt omkring i landet vil nemt og hurtigt kunne forsyne sig selv med brændsel fra landbrug, skovbrug og produktion i deres umiddelbare nærhed.
Derfor er biomasse fritaget fra afgift både når det handler om el og varme produktion.
Visse biomasseanlæg beskæftiger sig også med produktion af biogas. I Danmark får vi omkring 70% af den vedvarende energi fra biomasse, og biogas udgør en forholdsvis lille del heraf. Groft sagt udnytter et biogas anlæg de gasser som opstår når biologisk nedbrydeligt materiale så som madaffald.
Biogas består af CO2, metan og svovlbrinte, vanddamp samt en lang række andre partikler og vanddamp. Den rene metangas kan skilles fra biogassen ved at fjerne de øvrige elementer, således at der opnås en gas med et indhold af metan på mindst 98%.
Denne metan kan anvendes i gasledninger til private hjem eller som brændstof til biler.
På et biogasanlæg udnyttes både energien og næringen i affaldet. Energien som opstår i selve forrådnelses processen bruges til fremstilling af elektricitet og varme, og næringen bliver til gødning som kan spredes på markerne.
Der er altså tale om en højeffektiv udnyttelse af affald set i forhold til henholdsvis et forbrændingsanlæg eller et komposteringsanlæg.
Til varmeproduktion ved hjælp af biogas anvendes særlige biogasbrændere, som med en høj grad af effektivitet omsætter de udvunde biogasser til varme. Denne varme anvendes på selve anlægget til opvarmning af de forrådnelsestanke, som anvendes i forbindelse med opgradering af biometan.
Ved opvarmning øges processens hastighed, og opgraderingen fremskyndes.
For det meste anvendes rene biogasbrændere, men i visse tilfælde kan en kombinationsbrænder, som brænder en blanding af biogas og diverse udstødnings gasser fra opgraderingsprocessen, tages i brug.
Fordelen ved denne type biogasbrænder, som også kaldes en lav-brændværdisgasbrænder, er, at den er i stand til at brænde gasser med et meget lavt indhold af metan.